SUMMER FEELINGS
KAN OPLEVES FRA JUNI TIL AUGUST
En fænomenal krydsning mellem Edward Hopper og Dan Turèll.
Søren Hansens smukke malerier kredser om den lyse sommer – med særligt fokus på vandet, stranden og solens spil i horisonten. Havets blå nuancer, varme sandfarver og himlens skiftende stemninger smelter sammen i en poetisk billedverden, hvor man næsten kan mærke solen og høre bølgerne.
Summer Feelings er en udstilling fuld af farver, følelser og fornemmelsen af frihed. Malerierne indfanger alt det, vi længes efter: stranddage, stille aftener ved kysten og det særlige lys, som kun sommeren kan bringe.

RoS Gallery ApS
Store kunstværker og malerier til salg – Lej vores galleri i Roskilde til kunstarrangement eller lignende
Besøg vores galleri, RoS Gallery og få en kunstnerisk oplevelse i den gamle gasværksbygning på Roskilde Havn.
Her træder du ind i en inspirerende verden af kunst og æstetisk nydelse. RoS Gallery er smukt placeret i den gamle gasværksbygning midt på Roskilde Havn. Bygningens historie og charme skaber den perfekte ramme omkring kunsten, der udfolder sig på alle fem etager – fra kælder til tårnværelse.
Vores hovedudstilling i den storslåede gasværksal udskiftes ca. hver anden måned, hvilket giver dig en konstant strøm af forskellige kunstværker at udforske og opleve.
Følg os på vores sociale mediekanaler, hvor du automatisk vil modtage invitationer til vores inspirerende ferniseringer og spændende arrangementer.
I vores webshop kan du dykke ned i hver enkelt kunstners verden, læse om deres baggrund og se deres unikke værker.
I galleriets lobby kan du forkæle dig selv med en kop håndbrygget baristakaffe, lækre kager samt et udvalg af øl, vin, vand samt søde og salte snacks. Du er velkommen til at tage dine forfriskninger med rundt i hele huset, mens du nyder kunsten og de smukke omgivelser. Uanset om du foretrækker at sidde ude eller inde, har vi borde og siddepladser, hvor du kan slappe af og betragte kunsten i dit eget tempo. Vi glæder os til at se dig i vores galleri i Roskilde.
Kontakt os på telefonnummer 28 96 61 40 eller skriv en mail til kontakt@ros-gallery.dk.